minirenser

CMN minirenser er redskabet, der hurtigt og nemt kan klare ukrudtet på de smalle gangstier, rive gårdspladsen eller belufte græsplænen. Redskabet er beregnet til at spænde efter en plænetraktor, og hovedsektionen består af en vogn med trepunktsophæng, hvor man spænder det redskab på, man ønsker at benytte. Delene er nemme at af- og påmontere, da det foregår ved hjælp af to splitter, der sættes igennem monteringsbeslagene.


Skuffejernssektion

Denne sektion består af skuffejern, slæbeplanke og græstænder. Arbejdsbredden er 80 cm. Den er bl.a. velegnet til ukrudtsbekæmpelse på smalle stier og på grusbelagte arealer. Skuffejernet skærer ukrudtet over, hvorefter slæbeplanken og riven sørger for, at arealet bliver jævnet ud og revet.

Rivesektion

Det er en 1 meter bred rivesektion, der er påmonteret 51 græstænder. Tændernes diameter er 5 mm, fordelt på tre rækker. Denne sektion er velegnet til beluftning samt mos- og mælkebøttebekæmpelse i græsplænen

Priser

Trepunktsvogn2700,-

Skuffejernssektion2808,-

Rivesektion2808,-

Ønsker du at vide mere om vores produkter inden for mekanisk renholdelse, så kontakt os for at få tilsendt yderligere materiale eller for en uforpligtende demonstration.